Hej, jeg hedder Kristen

 

Kristen

Jeg er født i Odense den 16. november 1964.

De første seks år boede jeg i Odense fordi min far var forvalterassistent på Odense sukkerfabrik. I 1969 lukkede sukkerfabrikken i Odense og far blev forfremmet til forvalter på Assens sukkerfabrik. Vi rykkede teltpælene op og satte dem i jorden igen i Assens, hvor jeg startede i Assens Borger og Realskole. I 1977 døde min farmor og vi rykkede atter pælene af jorden og tog til Maglemer udenfor Maribo på Lolland for at overtage fars fødegård, Toftegaard. Jeg startede i ottende klasse på Blæsenborgskolen og der var jeg i to år. Efter afslutning af niende klasse startede jeg på Maribo Gymnasium og efter tre "hårde" år blev jeg matematisk/fysisk student i 1983.

Livet efter skolen

Nu skulle jeg så til at tage den alvorlige beslutning: hvad skal jeg være?! Jeg havde hørt noget om pilotuddannelse i Flyvevåbnet og søgte, for at gøre en lang historie kort startede jeg pilotuddannelsen i 1987. Du kan se mere om min karriere som pilot hvis du trykker her.

Da jeg ikke længere så nogen fremtid i Flyvevåbnet søgte jeg ind i SAS

Det var en omfattende optagelsesprøve med to dages test hos psykolog, en simulatortest, en lægeundersøgelse, en samarbejdstest og to interview jeg skulle igennem. Jeg sammenfattede mine indtryk i bogen APAC. Den er kendt i pilotkredse, men det er først nu jeg træder frem som forfatteren. Se bogen.

Den dag der ændrede mit liv - 911

Da 20 radikale islamister valgte at ændre verden ved at flyve tre ud af fire kaprede fly ind i bygninger i USA ændrede mange ting sig i den vestlige verden. Det betød et ændret rejsemønster, men i forvejen var SAS i krise. Derfor blev der på et tidspunkt iværksat en spareplan, der betød at vi var 348 piloter, som fik en fyreseddel på DR tekst tv. Det vil jeg aldrig tilgive min daværende arbejdsgiver.

Tænk sig at vi der var så loyale skulle udsættes for en fyring på fjernsynet. Jeg er aldrig blevet fyret af en chef i SAS. Min første officielle indikation af fyringen var en e-mail med emnet "Da du er en af de fyrede piloter indbydes du hermed til informationsmøde". På mødet fik vi at vide at vi var fyret fordi der var et overtal af piloter. Da vi så gerne ville fritstilles for at søge arbejde andre steder var meldingen "det kan ikke lade sig gøre fordi vi har brug for jer" - der knak filmen s'gu.

Efterfølgende fik jeg en aftale i stand med SAS så jeg kunne starte på Haslev Seminarium i august 2003 - to måneder inden min ansættelse hos SAS sluttede.

Skolelærer på rekordtid

I løbet af 2003 og 2004 koncentrerede jeg mig 100% om seminariet, det var pragtfuldt at opleve det privilegium det er at kunne hengive sig til studiet. I december 2004 blev jeg headhunted af Herfølge Skole, hvor jeg havde været i praktik i efteråret 2004. Det betød at jeg fra januar 2005 havde 10 timer om ugen på skolen og resten af tiden gik til studiet. Det var hårdt men meget interessant. Allerede i marts 2005 blev jeg tilbudt en fuldtidsansættelse på skolen, jeg accepterede naturligvis. De følgende to år arbejdede jeg på fuld tid, og tog samtidig mit tredie linjefag på aftenskole. Det betød at jeg i juni 2007 kunne kalde mig lærer med tre linjefag.

I virkeligheden merriterede jeg i 2005, så jeg blev lærerDesværre var det min oplevelse gennem 2½ år at nutidens forældre i mange tilfælde er rigtigt gode til at kræve, men ikke til at yde. Jeg blev faktisk skuffet over hvor lidt forældre tager sig tid til det vigtige, at opdrage og pleje omsorg for deres børn. Jeg skulle i mange tilfælde bruge tid på at få ro i klassen, hvor der typisk var 25-29 børn, som havde for dårlig opdragelse til at sidde stille og høre efter. Det der slog hovedet på sømmet var at 29 forældrepar havde lovet at træne tabellerne med deres børn. Da jeg spurgte i klassen om mor eller far havde hjulpet i den forløbne tid siden skole-hjem samtalen kunne 3 børn bekræfte at de havde fået hjælp. Det vil sige at godt 90% af forældrene havde siddet og lovet noget de ikke havde overholdt. Derfor valgte jeg at søge nye græsgange.

Selvstændig erhvervsdrivende

Den 1. august 2007 gik jeg ind i et IT firma som partner med 50% ejerskab. Den 3. april 2009 overtog jeg firmaet 100%. Jeg overtog et firma på vej mod bunden, men en intens gang 1. hjælp fra Væksthus Sjælland repræsenteret ved Nils Hall Thogerson fik firmaet på rette kurs. Vi havde et stort underskud i første regnskab på omkring 500.000 kr. Efter vores indsats i 2009 kan vi nu se et regnskab i plus, et lille plus men dog et plus.

adena_logo