Læreruddannelse på Haslev Seminarium og Københavns Dag og Aften Seminarium

Den 6. august 2003 startede jeg på Haslev Seminarium som studerende på Den ordinære læreruddannelse på særlige vilkår.

For at gøre en lang historie kort blev jeg færdig som lærer den 12. juni 2007. Derfor kan jeg nu kalde mig matematik-, engelsk- og sløjdlærer.

I december 2004 ringede viceinspektøren fra Herfølge Skole, hvor jeg havde været i praktik og tilbød job på skolen. Da den læreruddannelse jeg havde valgt indebar at man skulle terpe i to år og så have arbejde og læse færdig de følgende år takkede jeg ja tak til tilbudet. Det betød at jeg den 3. januar 2005 startede som lærer på Herfølge Skole.

Allerede i slutningen af marts måned blev jeg tilbudt fast ansættelse på skolen, hvilket jeg takkede ja til.
I august 2006 søgte jeg om at få meritteret mine allerede opnåede færdigheder til et strakslærerbevis - og efter en kort gennemgang af mine papirer på seminariet blev denne ansøgning accepteret.

Desværre viste lærergerningen ikke lige at være det jeg havde forventet. Det var ikke let at få forældrene med på idéen om at det er et fælles projekt at få deres poder gennem folkeskolen med et godt resultat. Derfor startede jeg den 1. august 2007 som selvstændig.

Her er mine gode råd til forældrene:

Husk at du som forælder har ansvaret for at dit barn:

· møder udhvilet og til tiden i skole

  • gå i seng i ordentlig tid med en god bog
  • TV er bandlyst efter klokken 20:30

· har spist morgenmad og har mad med i skole, hvis du ikke deltager i madordningen

· har et penalhus med:

  • blyanter
  • viskelæder
  • lineal og vinkelmåler
  • blyantspidser
  • lommeregner (hvis i køber en skal i lave en lille test: tast på lommeregneren 2+3*4 og tryk = resultatet skal være 24 ikke 20)
  • en passer

· har lavet sine lektier

· har pakket sin taske, også sportstasken