Den 1. august 2007 startede jeg som selvstændig

Siden gymnasiet har jeg haft en interesse for computere og hvordan de virkede og hvordan man programmerede dem.

Derfor faldt det naturligt for mig at gå ind i en eksisterende virksomhed som ny partner i 2007.
Virksomheden var indtil da drevet som enkeltmandsvirksomhed.

Vi lavede det om til et anpartsselskab, og de følgende 18 måneder arbejde vi med salg af hardware, software og tilbehør samt service og installation.

Så kom krisen - den ændrede alt

Det var ikke muligt at forudse den store ændring det havde i virksomhedens omsætning, men den faldt "over night" med over 50% - det var godt nok skræmmende.

Det var desværre nødvendigt at skære i medarbejderstaben, og siden blev krisen for krads for firmaets grundlægger, så jeg købte ham ud. Den 3. april var jeg 100% selvstændig med et firma, der nok trængte til en kærlig hånd og en kraftig overhaling.

Heldigvis havde jeg mødt Nils Hall Thogerson på Iværksættermessen i Køge den 28. marts 2009. Nils arbejder for Væksthus Sjælland og han var meget interesseret i at høre om min virksomhed, og tilbød meget hurtigt at hjælpe med at få os på ret køl.

De følgende to måneder var jeg igennem en meget stejl indlæring. Det var dels regnskabet, der dækkede de første 17 måneder - det skulle tastes forfra fordi der var uregelmæssigheder min regnskabshjælp og jeg ikke kunne gennemskue dels var det en gennemgang af firmaet med Nils.

Vores fokus blev ændret

Igennem de nævnte to måneder april og maj 2009 blev det klart for mig hvad der var fokus i virksomheden - vi er rigtigt gode til at hjælpe andre med deres IT drift og så er vi kanongode til at lave hjemmesider inklusiv design til en fornuftig pris.

Da vi nu ændrede fokus til kun at betjene erhvervsdrivende som konsulenter, lå det lige for at ændre navnet - således tænkt således gjort den 1. august 2009. Det var dagen hvor jeg havde ejet firmaet i 2 år og firmaet kunne fejre 5 års fødselsdag.

Det nye navn adena IT ApS er grebet ud af luften, men sjovt nok viste det sig ved en googling at det eneste hit var en fortælling om en samling nordamerikanske indianere, der hjalp hinanden med det de var bedst til - og det er jo netop hvad vi gør i adena IT ApS, hjælper vores kunder med det vi er bedst til, så de kan koncentrere sig 100% om det de er bedst til.